Behandling

Målet for behandling af kvinder med PCOS er at mindske symptomerne og forbedre insulinfølsomheden. De mest almindelige behandlingsformer er P-piller og/eller Metformin.

Livstilsændring bør altid være en del af behandlingen af PCOS.

Metformin

Metformin er tabletter, der også bruges til diabetespatienter. Metformin virker bl.a. ved at gøre forbrændingen af sukker højere i musklerne og øge følsomheden overfor insulin i cellerne. Derved forbedrer ægløsnings-funktionen hos kvinder med PCOS. Behandling med Metformin har dog begrænset virkning på hårvækst i ansigt og på krop. Metformin kan give bivirkninger fra mave og tarm, typisk kvalme, mavesmerter og diare. Mange oplever dog, at bivirkningerne forsvinder helt eller delvist efter 1-3 måneder. Behandling med Metformin starter med en optrapningsperiode på typisk 4 uger. Startdosis er 1 x 500 mg. dagligt og slutdosis er typisk 2 x 850 mg. Tabletterne skal indtages sammen med måltid, typisk morgenmad eller aftensmad.

P-piller

P-piller er ofte den foretrukne behandling af kvinder med PCOS. P-piller regulerer menstruationscyklus og forhøjer SHBG-niveauet i kroppen, så niveauet af frit testosteron sænkes. Derved mindskes hårvækst i ansigt og på krop. 2. generations p-piller (fx Yasmin, Cilest, Marvelon og Diane Mite) anbefales, da der er den laveste risiko for blodpropper.

Den langsigtede strategi for behandling af kvinder med PCOS er stadig til debat.

Andre behandlingsformer:

Victoza® er også diabetesmedicin (indsprøjtning), der bruges til kvinder med PCOS, der ikke kan tåle Metformin. Meget almindelige bivirkninger er diarre og kvalme. Behandling med Victoza starter med en optrapningsperiode på typisk 4 uger. Startdosis er 1 x 0,6 mg. i døgnet og slutdosis er typisk 1 x 1,8 mg.

Spiron er et vanddrivende stof, som er beregnet til behandling af ødemer og forhøjet blodtryk. Men som en anden virkning hæmmer Spiron også mandligt kønshormon ift. hudproblemer. Spiron bruges sammen med enten med Metformin eller P-piller. Der er meget få bivirkninger, så som prikken i hænderne.

Gastric bypass and gastric banding er operationer, der bl.a. laves på overvægtige kvinder med PCOS, der har svært ved at tabe sig. Operationerne mindsker risikoen for det metaboliske syndrom betydeligt. Operationerne har en god effekt på den uønskede hårvækst og en mere regelmæssig menstruationscyklus.